Godbidder til hunde – det er jo en selvfølge i enhver hundeejers liv. Men hvilke skal du vælge? Går du overhovedet op i hvad, din hunds snacks er lavet af?

Det gør vi!

Hos RigtigHundemad får ingen hundegodbidder lov til at passere, med mindre vi ved helt præcist hvad de er lavet af, og hvor de kommer fra!

Og her er det ikke et spørgsmål om fedt og kalorier, men helt grundlæggende: Hvad er godbidden lavet af?

Kød er godt i hundesnacks. Men igen skal du som hundeejer være kritisk: Hvor kommer kødet fra?

Alt, der produceres uden for Europa, skal gennem gammastråling eller kemiske bade, for at opnå status som hundesnacks i butikkerne. Dette for at undgå en invasion af skadedyr og bakterier, som kan være i posen med hundegodbidderne. Det bedste alternativ er at vælge hundesnacks af råvarer, som har oprindelse i Europa.

Når du vælger dine godbidder til hunden, så husk, at hunden ikke ser farver som os. Derfor er det unødvendigt at købe ”pæne” hundegodbidder fyldt med farvestoffer – eller hundesnacks formet som kødben.

For at smelte fedt og forme det i hyggelige figurer, skal der konserveringsmidler til. ”EU-godkendte konserveringsmidler” er ikke altid de bedste. BHA og BHT er nogle kedelige fætre, som i bedste fald kun er allergifremkaldende.